Skip to content

Spar Bonde indgår indkøbsaftale med P. Lindberg A/S

Det går stærkt med at indgå nye indkøbsaftaler, som medlemmerne af Spar Bonde kan drage nytte af.

Med virkning fra den 1. april 2022 har Spar Bonde indgået en aftale med virksomheden P. Lindberg A/S, som har hovedkontor i Vejen. Via aftalen har medlemmerne i Spar Bonde mulighed for at opnå en attraktiv rabat på indkøbene hos P. Lindberg A/S-

Rabatten udgør: 12 procent.

For at anvende aftalen skal Spar Bonde-medlemmet være registreret hos P. Lindberg Maskinforretning A/S, hvis historie har rødder i Rødding helt tilbage i 1855. I 2000 flyttede virksomheden fra Rødding til Vejen.

P. Lindberg A/S er i dag en e-handelsvirksomhed, som gennem intensiv og moderne markedsføring afsætter udstyr, tilbehør og maskiner til landmænd og alle, som bor på landet. Virksomheden bygger i dag på en idé om at købe stort ind direkte på fabrikkerne i hele verden og tilbyde kunderne produkter helt uden fordyrende mellemled. Derfor er der altid mulighed for at få gode produkter til lave priser.

Når varerne bestilles inden klokken 11, vil de allerede samme dag blive afsendt med fragtbil. Og der leveres over hele landet.

Ud over at handle på P. Lindberg A/S’ website – www.p-lindberg.dk – er der mulighed for at gå på opdagelse i forretningen på Sdr. Ringvej 1, 6600 Vejen. Butikken er åben alle hverdage fra klokken 8-16.